Web Indmeldelse

 

Har du endnu ikke været til prøvetræning, bedes du booke en prøvetræning.

Har du allerede været til prøvetræning, udfylder du skemaet på denne side. Når du har udfyldt formularen og betalt indmeldelsesgebyr, bliver din indmeldelse i foreningen registreret og du/dit barn er nu tilmeldt det hold du/dit barn har været til prøvetræning på. Du modtager en bekræftelse på din indmeldelse i foreningen på din mail. Tjek evt. din spammappe.

Er du under 18 år, skal en forælder/værge udfylde indmeldelsen.

Tilmelder du dig forældre/barn hold, skal du udfylde indmeldelsen to gange – både barn samt én voksen skal meldes ind.

Den e-mail adresse du oplyser under udøveren er også den e-mail, hvor kontingentopkrævningerne, rykkere og vigtig info sendes til.
Ved e-mail 2 kan du eksempelvis skrive udøverens egen mail eller den anden forældres mail. E-mail 2 modtager infomails men ikke opkrævninger eller rykkere.

Vi opfordrer dig til at tilmelde dig betalingsservice, når du modtager din første kontingentopkrævning.

Når du indmelder dig, betaler du indmeldelsesgebyr på kr. 200,-
På alle opvisnings- og konkurrencehold betales hvert efterår en startpakke, der dækker forskellige udgifter for sæsonen, herunder licens, sløjfe, t-shirt og leje af uniform. På holdsiderne kan du se, præcis hvad der indgår i startpakke på netop dit hold. Starter du midt i sæsonen, vil du modtage opkrævning for startpakke sammen med din første kontingentopkrævning.

Kontingent: På alle hold betales der hver måned et kontingent. Opkrævning sendes til din e-mail. Du kan tilmelde dig Betalingsservice
All inklusive: På opvisnings- og konkurrencehold betaler du hver måned – ved siden af kontingentet – et beløb, der dækker deltagelse i konkurrencer. Du modtager en SAMLET opkrævning på kontingent og All-inklusive hver måned. Det betyder, at du i de månedlige betalinger allerede har betalt for Julecup, (NALC), Spring Cup, DM og til dels EM *.

* Melder du dig ind i foreningen tæt på en konkurrence (f.eks. i oktober), skal du muligvis betale et restbeløb for at deltage i førstkommende konkurrence.

Konkurrencer og shows 2022/2023:

  • Nationale konkurrencer for alle opvisnings- og konkurrencehold:
    • Julecup 12. november i Randers
    • Springcup 11.-12. marts i Gladsaxe
    • DM 27. maj i Frederikshavn
  • Generalprøver og shows for alle opvisnings- og konkurrencehold:
    • Generalprøve Julecup 5. november
    • Generalprøve Spring Cup 4. marts
    • Generalprøve DM 13. maj
    • Sommer showcase 11. juni
  • Konkurrencer for udvalgte hold:
    • NALC 3.-4- december i Partille, Sverige
    • EM juni/juli (ved kvalifikation)

Ved indmeldelse i foreningen accepterer du klubbens vedtægter samt vilkårene for behandling af persondata. Ved hver sæsonstart accepterer du ligeledes disse vedtægter og vilkår, når du takker ja til en plads på et hold.

KLIK HER FOR AT MELDE DIG IND I FORENINGEN