Mission – særlige behov

Rockets Mission er et hold for børn og unge med særlige behov og/eller et handicap i alderen 6-16 år. Pt. er holdet fyldt, men du kan tilmelde dit barn ventelisten.

Holdet er for dig, der ønsker at være en aktiv del af foreningslivet og prøve kræfter med Cheerleading. Mission er klubbens specialhold og er startet i samarbejde med Specialsport.dk.

Trænere: Aya

Træningstider:
Søndag kl. 10.00-11.00

 

Træningssted:

Rockets Hallen
Rødovrevej 247 (bagsiden af bygningen)
2610 Rødovre


 

Om træningen:

Hvis Mission lyder som noget for dig, så kom og oplev 1 times leg og cheerleading tilpasset netop denne målgruppe. Træningen vil være præget af indlæring gennem leg. Vi lærer de mest basale og grundlæggende ting i Cheerleading, som eksempelvis. Motions, stunts og tumbling.

Træningen er struktureret og arbejder med piktogrammer, stopur og afmærkninger. Holdet går ikke til konkurrence men er inviteret med til klubbens 3x årlige show, hvor udøverne kan få lov at optræde i uniform og med pompomer. Man behøver kun at være med, hvis man har lyst.

Praktisk info om træningssted:

Rockets Hallen har ét spring gulv og 2 almindelige træningsgulve, der er højt til loftet og væggene er dekoreret med pokaler og cheerleading grafiti. Hallen har én dør som agerer både ind- og udgang, et lille tekøkken, 2 toiletter og et forældreområde. Derudover har vi et rigtigt handicaptoilet til rådighed hos naboen ved siden af – cirka 20 meter.

 

Vil du vide mere?

Hvis du ligger inde med flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail: Info@rocketscheerleaders.com

Føler du dig klar på en prøvetræning kan du booke her.


Ferier:

Efterårsferie 12.10.2024-20.10.2024
Juleferie 21.12.2024-01.01.2025
Vinterferie 08.02.2025-16.02.2025 OBS! Det er uge 7.
Påskeferie 12.04.2025-21.04.2025
KrHimmelfartsferie 29.05.2025-30.05.2025
Grundlovsdag 05.06.2024
Pinseferie 08.06.2025-09.06.2025
Sommerferie 28.06.2025-10.08.2025


Kontingent m.v.:

Indmeldelsesgebyr: 200 kr. Indmeldelsesgebyret er et engangsbeløb, der betales ved indmeldelse i foreningen.

Kontingent på Mission: 200 kr. pr. måned ved tilmelding til Betalingsservice. Såfremt du ikke tilmelder sig Betalingsservice, vil der blive lagt et administrationsgebyr på 25 kr. oveni hver opkrævning.