Bliv en Rocket

 

Prøvetime

Vi har åbent for nye medlemmer i alle aldersgrupper.
Kom til en gratis prøvetræning, og så finder vi det rette hold til netop dig.

Book en gratis prøvetræning her. Herefter vil du modtage en mail om, hvilket hold, du kan komme til prøvetræning på.

Under HOLDENE kan du se hvilke hold, vi tilbyder. På hold, hvor der står ÅBENT HOLD, kan du i det meste af sæsonen få en prøvetime og derefter starte på holdet. På lukkede hold optager vi lejlighedsvis nye udøvere, og du kan efter aftale med bestyrelse og trænere blive tilbudt en prøvetræning.


Indmeldelse

Indmeldelse sker via Rockets Cheerleaders web indmeldelse her. Du kan udfylde indmeldelsesblanketten, når du har været til din første prøvetræning.

Såfremt udøveren er under 18 år, skal indmeldelse foretages af en forælder.

Ved indmeldelse erklærer man at være bekendt med foreningens vedtægter, samt giver tilladelse til (med mindre andet aftales), at udøveren må køre sammen med trænerne og andre forældre i forbindelse med stævner m.v. samt at billedmateriale af udøveren må bruges frit af foreningen på hjemmesider, youtube, Facebook, Instagram m.v.

Hvis du har problemer med at udfylde den elektroniske indmeldelsesblanket kan du kontakte os på info@rocketscheerleaders.com.

Indmeldelse træder i kraft når vi har modtaget dit indmeldelsesgebyr og første måneds kontingent er indbetalt.


At gå til konkurrencecheerleading

Langt de fleste hold i Rockets Cheerleaders deltager ved konkurrencer som opvisnings- eller konkurrencehold. Deltagelse i konkurrencer skaber et unikt sammenhold og giver vores udøvere en masse succesoplevelser. Det kræver dedikation at gå til en konkurrencesport – især cheerleading, som er en sport, hvor alle er lige vigtige. Dette betyder, at alle på holdet er en del af et vigtigt fællesskab og ingen kan undværes til træning. Derfor skal man være indstillet på at prioritere sin sport højt og komme til hver træning, både hverdags- og weekendtræning samt ekstratræning, der måtte være tæt på konkurrencer.

Vi henstiller naturligvis til at man planlægger biografture, grillaftener, fødselsdage m.m. på tidspunkter, hvor der ikke er konkurrencer. På flere hold har vi regler for, hvor meget fravær man må have for at gå på holdet. I starten kan det måske føles som en stor mundfuld, at det forventes at man altid kommer og at der er fraværsregistrering, men efter et stykke tid mærker man vigtigheden af altid at komme, da hver og en er vigtig på holdet, og man vil samtidig føle sig værdifuld og betydingsfuld.

På alle vores hold går vi meget op i at have et godt sammenhold. Vi planlægger ofte sociale arrangementer, hvor vi kan hygge os sammen. Og når man dyrker en sport, hvor man kommer så tæt på hinanden til træning, så kan det ikke undgås, at der bliver knyttet stærke bånd. Konkurrenceelementet er også med til at knytte holdkammerater sammen. Vi har et fælles mål og en fælles drøm, og vi skal i fællesskab nå derhen. Man finder venner for livet, både på sit eget hold og på de andre hold.

Vi deltager hvert år i 3-4 konkurrencer og alle udøvere er naturligvis med til de konkurrencer, deres hold stiller op i.

Pluto og Starfighter deltager ikke ved konkurrencer. Hvis du vil høre om muligheden for at gå til cheerleading uden at konkurrere, kan du kontakte os på info@rocketscheerleaders.com.

 

Konkurrencer i sæson 19/20:

Jule Cup, 16. november 2019, Randers – Alle hold (minus Pluto og Starfighter)

Nordic All Level, 30. november – 1. december 2019, Sverige – Apollo, Gravity, Fire’n’Smoke

DM, 28. marts 2020, Århus – Alle hold (minus Pluto og Starfighter)

Summer Cup, 13. juni 2020, Frederikshavn – Alle hold (minus Pluto og Starfighter)

EM, 2.-6. juli 2020, Verona, Italien – Fire’n’Smoke, Curiosity, Pioneer