Prøv cheerleading hos Rockets Cheerleaders

 

Cheerleaderne, som du har set på tv, står klar til at byde dig indenfor i sæson 22/23.

For erfarne udøvere på opvisnings- og konkurrencehold starter sæson 22/23 i uge 32 med holdinddeling. Du kan læse mere om holdinddeling her. Udøvere uden erfaring kan komme til en prøvetræning i uge 33.

 

Sæson 22/23 starter snart.

Sæsonen løber til og med uge 25, og det meste af året tager vi imod nye medlemmer – både dem med og uden erfaring. Du kan booke en prøvetræning på et hold her. Når du booker en prøvetræning, finder vi det hold, der vil være det bedste match for dig. Vi tilbyder hold med opvisning og konkurrencer og også hold, der blot optræder et par gange om året til eksterne arrangementer (hvis man har lyst). Der er altså lidt for enhver smag. I alle aldersgrupper er der hold for begynder og øvet og fra 8 år har vi også elitehold.

Vi tilbyder bl.a.
– forældre/barn hold
– børnehold uden konkurrence (4-8 år samt 9-12 år)
– børnehold med opvisning (5-8 år samt 8-12 år)
– børnehold med konkurrence (8-12 år)
– ungdomshold med konkurrence (12-15 år)
– ungdoms- og voksenhold med konkurrence (15 og op)

Du kan læse mere om vores hold her.

Nyt minorhold

I sæson 22/23 starter vi et nyt hold op for de 4-8 årige, der ikke vil deltage i konkurrencer. Her kan man komme én gang om ugen og træne cheerleading og bare have det sjovt. Har man lyst, kan man være med til at optræde et par gange om året til klubbens arrangementer. Læs mere om Nova her.