Book Os

Hvis du skal holde åbent hus, fødselsdag, jubilæum, personalefest, sommerfest, udsalg eller måske bare ønsker, at finde en anden anledning til at få flere kunder i butikken er Rockets Cheerleaders lige den partner du mangler.

Book os til dit arrangement, enten til privat, for virksomheder eller for foreninger.

Rockets Cheerleaders kan levere et flot og underholdningsrigt show med ægte amerikansk cheerleading. Vi har et bredt repetoire at vælge mellem og tilrettelægger alle optrædener så det passer til netop dit arrangement.

Det er flottere og billigere end du tror – og så støtter du samtidig ungdomsarbejdet i en forening af dygtige unge sportsudøvere.

Kontaktoplysninger: info@rocketscheerleaders.com

Nedenfor kan du se et par eksempler på hvad vi kan tilbyde:

Amerikansk cheerleading:

Vi kan tilbyde et fedt show bestående af rigtig cheerleading som man ser det i de amerikanske film som feks “Bring it on”. Udøverne viser bla. tumbling og stunts (løft, kast og pyramider). Til showet bruges der rigtig cheerleadingmusik med masser af gang i. Det er en nødvendighed med mindst 5 meter til loftet og god gulvplads. Såfremt der er et ordentligt anlæg til stede, vil dette være at foretrække, men vi har mulighed for at medbringe egen boomblaster. Arrangementet kan foregå såvel indenfor som udenfor. Kontakt os for at få en snak, så vi kan skræddersy et alletiders show til dig.

Børn:

Mangler du et festligt indslag til en børnefødselsdag? Eller mangler din SFO/ dit fritidshjem lidt sjov en eftermiddag eller til jeres sommerfest, så stiller Rockets Cheerleaders gerne med et børnevenligt og sjovt show. Det er et sikkert hit, og alle kan få lov til at være med og prøve at være cheerleader for en dag. Der er mulighed for brug af pompon’er. Vi skal buge en rimelig gulvplads og der skal være mindst 5 meter til loftet. Såfremt der er et ordentligt anlæg til stede, vil dette være at foretrække, men vi har mulighed for at medbringe egen boomblaster. Arrangementet kan foregå såvel indenfor som udenfor. Kontakt os for at få en snak, så vi kan skræddersy et alletiders show til dig.

Juleshow:

Rockets Cheerleaders sætter gang i enhver julefrokost. Cheerleaderne kan bookes til enten et show, som et festligt indslag imellem flæskestegen og risalamanden, eller som julenisser der uddeler pebernødder ved indgangen og spreder en hyggelig julestemning når folk ankommer. Til showet bruger vi julemusik og mixer musikken specielt til det pågældende arrangement. Vi skal buge en rimelig gulvplads og der skal være mindst 5 meter til loftet. Såfremt der er et ordentligt anlæg til stede, vil dette være at foretrække, men vi har mulighed for at medbringe egen boomblaster. Arrangementet kan foregå såvel indenfor som udenfor. Kontakt os for at få en snak, så vi kan skræddersy et alletiders juleshow til dig.

Workshop:

Er I en gruppe der skal på teambuilding eller skal I afholde polterabend? Så giver Rockets Cheerleaders Jer muligheden for en fed og anderledes oplevelse, uanset alder og erfaring. I får lov til at lære en hel rutine med alt hvad dette indebærer.

I skal tumble (springgymnastik) og stunte (løft, kast og pyramider). Vi har tidligere været ude og lave mange workshops og det har altid været en sikker vinder blandt deltagerne – både børnene men så sandelig også de voksne! Vi tager selvfølgelig hensyn til nybegyndere og folk med lettere skader og skavanker og vi laver en rutine hvor alle kan være med. Der er mulighed for brug af pompon’er. Til showet bruger vi rigtig cheerleadingmusik. Der kræves en rimelig gulvplads og der skal være mindst 5 meter til loftet. Såfremt der er et ordentligt anlæg til stede, vil dette være at foretrække, men vi har mulighed for at medbringe egen boomblaster. Arrangementet kan foregå såvel indenfor (hele året) som udenfor (om sommeren). Kontakt os for at få en snak, så vi kan skræddersy en alletiders workshop til dig/jer.