Hos Rockets Cheerleaders har vi en Staff gruppe, som består af engagerede og dygtige cheerleaders, som har dyrket sporten i mange år. Gruppen tager ud til træningerne hos de forskellige hold i klubben og hjælper trænerne og udøverne. Skal et hold for eksempel lære en ny dans, en ny pyramide eller en ny stuntsekvens, hjælper Staff til hvor der er brug for det.
Staff medlemmerne består af piger fra holdene Rockets Explorer og Rockets Challenger. De er alle meget dygtige og lever og ånder for sporten. Pigerne har dyrket cheerleading i flere år, har godt styr på teknikken og er glade for at hjælpe og give en hånd med på de hold der har brug for lidt ekstra hjælp.


