Spica – 8-14 år

Rockets Spica er et ikke-konkurrencehold for 8-14 årige, der har ingen eller lidt erfaring med cheerleading.

Ønsker du en plads på holdet eller en prøvetime, kan du booke en prøvetræning her

Spica er et åbent hold, du kan starte på på et hvilket som helst tidspunkt at året. Alle kan starte på holdet, uanset forudsætninger og erfaring. Vi lærer alle op fra bunden og du vil lære de elementer cheerleading består af – motions, springgymnastik, stunts og opbygning af pyramider.

Første træning i sæson 25/26: onsdag d. 20. august kl. 18-19.

Trænere: Emma Oxlund og Mathilde Hagelberg

Træningstider:
Onsdag 18.00-19.00

Spica er for dig, der gerne vil nøjes med at dyrke cheerleading 1 gang om ugen uden konkurrencer. Det er ikke et krav at kunne komme til hver træning, men vi vil gerne have, at du melder afbud.

Cheerleading er en holdsport hvor alle udøvere er lige vigtige. Derfor prioriterer vi det gode sammenhold og vi tror på at indlæring støttes bedst gennem sjove og positive oplevelser.

Holdet optræder ved interne arrangementer i klubben hver sæson. Hvis du ikke har lyst til at optræde, behøver du ikke. Du skal blot meddele det til holdets trænere i god tid.

Start på Rockets Spica og bliv en del af et fantastisk sammenhold.


Træningssted:

Rockets Hallen
Rødovrevej 247 (bagsiden af bygningen)
2610 Rødovre


Ferier:

Efterårsferie 11.10.2025-19.10.2025
Juleferie 20.12.2025-02.01.2026
Vinterferie 07.02.2026-15.02.2026 OBS! Det er uge 7.
Påskeferie 28.03.2026-06.04.2026
KrHimmelfartsferie 14.05.2026-15.05.2026
Grundlovsdag 05.06.2026
Pinseferie 24.05.2026-25.05.2026
Sommerferie 27.06.2026-09.08.2026


Konkurrencer og shows 2025/2026:

8. november: Generalprøve

17. maj: Generalprøve

13. juni: Sommerfest


Kontingent m.v.:

Indmeldelsesgebyr: 200 kr. Indmeldelsesgebyret er et engangsbeløb, der betales ved indmeldelse i foreningen.

Kontingent på Spica: 180 kr. pr. måned.

Sæsonpakke: 500 kr. Sæsonpakke dækker sæson t-shirt, sløjfe samt tilskud til sociale arrangementer.
Sæsonpakke opkræves sammen med kontingent for august.

Der betales ikke kontingent i juli måned, men der vil stadig være aktiviteter i samt mulighed for at benytte Hallen.