Åben træning for nye i uge 20

Kunne du tænke dig at snuse lidt i cheerleading? Måske har du set os i fjernsynet i dokumentaren “Cheerleaderne fra Rødovre” og har lyst til at prøve, om cheerleading er noget for dig.

Onsdag og lørdag i uge 20 kan du komme til åben træning, hvis du er født mellem 2006 og 2013. (Er du født før eller efter, skal du booke en prøvetræning, som vil foregå i uge 22). Vores trænere står klar til at give dig en god oplevelse, og du vil få en forsmag på, hvad cheerleading er.

Åben træning i uge 20 er ganske gratis, helt uforpligtende og tilmelding er ikke nødvendig. Du skal blot dukke op i vores hal i Rødovre. Tag tøj på, du kan bevæge dig i og medbring kondisko, vanddunk og hårelastik. Smykker skal du helst lade blive hjemme.

Hvis du bliver bidt af cheerleading, eller du gerne vil prøve det et par gange mere, kan du booke en prøvetræning på et hold. Prøvetræning på hold foregår fra uge 22 og frem til uge 39 på alle hold, der opviser eller konkurrerer. På hold, der ikke konkurrerer (Pluto og Spica) kan prøvetræning ske det meste af året.

Herunder kan du se, hvornår du kan deltage i åben træning.

Onsdag d. 19/5:

Kl. 17-18.30: årgang 2010-2013.

Kl. 18.30-20.00: årgang 2006-2009.

 

Lørdag d. d. 22/5:

Kl. 14.30-16.00: årgang 2006-2009.

Kl. 16-17.30: årgang 2010-2013.

 

Adresse:

Rockets Hallen
Rødovrevej 247 (bagsiden af bygningen)
2610 Rødovre

Er du fyldt 12 år, skal du bære mundbind ved ankomst og afgang fra Hallen. Vi opfordrer desuden til, at du lader dig teste, inden du møder i Hallen.